Medie: Forskere savner politisk debat før danske krige

Danske beslutninger om at gå i krig er præget af uformelle drøftelser og anmodninger fra USA, lyder en af de vigtigste konklusioner på krigsudredningen ifølge Berlingske.

Avisen er kommet i besiddelse af dokumenter, inden udredningen præsenteres senere tirsdag.

- Regeringens information til og dialog med Folketinget foregår i høj grad ad uformelle kanaler som kontakter mellem centrale ministre og partiledere og orientering af kredsen af forsvarsforligspartier, står der i rapporten ifølge avisen.

Krigsudredningen har de seneste år har haft til opgave at finde ud af grundlaget for Irak-krigen samt at udrede det militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, som krævede danske liv.

Modsat en kommission skal den ikke placere et juridisk ansvar.

Ifølge Berlingske, som citerer rapporten, sker Danmarks militære bidrag for at "imødekomme anmodninger fra alliancepartnere, herunder navnlig USA's forespørgsler om militære bidrag".

- Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor nævnet dog gives den information, som er påkrævet ifølge grundloven. Regeringen rådfører sig typisk med nævnet sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver nævnets inddragelse, står der i rapporten ifølge avisen.

Derfor anbefaler forskergruppen bag rapporten, at der sikres større politisk "legitimitet" af fremtidige beslutninger om at gå i krig, skriver Berlingske.

Regeringen vil dog ifølge avisen afvise anbefalingerne med henvisning til at Folketinget blev inddraget i beslutningen om at deltage i krigene, samt at forskningsgruppen ikke er blevet bedt om at komme med anbefalinger.

Det viser et dokument, der beskriver regeringens reaktion på udredningen ifølge Berlingske.