Medie: Kristian Jensen er klar til formandsposten
En anonym kilde tæt på Venstres Kristian Jensen, siger til Politiken, at næstformanden er klar til at overtage formandsposten, hvis formand Lars Løkke Rasmussen trækker sig eller bliver væltet på tirsdagens hovedbestyrelsesmødet.
- Han er klar, men han kan selvfølgelig ikke sige andet, end han gør i øjeblikket. Sådan er det. Det er jo vilkårene, siger kilden, der har henvendt sig til Politiken med budskabet på betingelse af anonymitet.
Dermed vokser presset på Lars Løkke Rasmussen inden tirsdagens skæbnemøde i Odense.
Kristian Jensen vil ikke selv kommentere på muligheden for at blive partiformand. I en sms til Politiken skriver han:
- Jeg opfordrer stadig alle til at holde debat og holdninger internt.
TV2 erfarer desuden søndag, at en gruppe på 10-12 V-folketingsmedlemmer overvejer at indkalde til et ekstraordinært landsmøde med henblik på at finde en ny formand.
Tidligere søndag har jyske Venstreforeninger i Ikast-Brande, Lemvig, Thisted og Skanderborg vendt Lars Løkke Rasmussen ryggen. I alt har 14 af de 98 kommuneforeninger meddelt, at de ønsker en ny partiformand.
Hovedbestyrelsesmødet, som Lars Løkke Rasmussen selv indkaldte til efter Venstres skuffende europaparlamentsvalg, finder sted tirsdag klokken 17.30 i Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker