Medie: S-veteran bliver spidskandidat til EP-valg næste år
Christel Schaldemose (S) har siddet i Europa-Parlamentet siden 2006. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
55-årige Christel Schaldemose (S) har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2006.
Christel Schaldemose bliver efter alt at dømme Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget næste år.
Det skriver det socialdemokratiske medie Netavisen Pio.
Mediet har set en mødeindkaldelse til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og heri fremgår det, at Schaldemose skal være spidskandidat.
Hun skal formelt vælges ved partiets landsmøde, tidligere hed det kongres, senere på året. I teorien kan der komme modkandidater, men det vil være overraskende, når først partitoppen har peget på en kandidat.
Schaldemose har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2006. Hun er i dag partiets gruppeformand i parlamentet.
Ved det seneste valg i 2019 fik Schaldemose 65.179 personlige stemmer.
Hun kæmper især for at forbedre forbrugernes forhold. Hun har eksempelvis uddelt doughnuts i Europa-Parlamentet med Forbrugerrådet og den britiske organisation Which? Det skulle få parlamentarikerne til at stemme imod, at usunde fødevarer kan sælges som sunde.
Schaldemose afløste i 2006 partifællen Henrik Dam Kristensen, som forlod Europa-Parlamentet til fordel for Folketinget. Hun blev valgt ind i 2009, i 2014 og altså senest i 2019.
Hun er ikke bange for at udfordre partifæller og vælgere. I valgkampen i 2014 anbefalede hun eksempelvis vælgerne at stemme på De Konservatives Bendt Bendtsen, hvis de ikke ville stemme på hende eller en anden socialdemokrat. Både Schaldemose og Bendtsen stammer fra Fyn.
Ritzau har været i kontakt med Schaldemose. Hun har ingen kommentarer til historien.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker