Medie: Ulla Tørnæs tjente penge i Bahamas' skattely
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) havde indtil i fredags aktier i et selskab i Bahamas.
Indtil fredag var udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ejer af aktier i Bahamas-selskabet United International Enterprises til en værdi af 74.000 kroner.
Men hun har nu besluttet sig for at sælge dem, fordi DR's P1-program "Efterforskerne" kontaktede hende om investeringen.
- Efter jeg er blevet bekendt med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens skattemæssige strukturer har jeg valgt at sælge mine aktier i virksomheden. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, skriver Ulla Tørnæs i et skriftligt svar til DR.
Ministeren har ifølge mediet tjent godt på de pågældende aktier, da de er steget med 50 procent i de fem år, hun har ejet dem. Det viser data fra Københavns Fondsbørs.
Investeringen i selskabet bekymrer skatteeksperter og organisationer, fordi firmaet er børsnoteret i Danmark, men har sit moderselskab i skattely.
- Umiddelbart slår det mig jo, at et dansk børsnoteret selskab har skattemæssig hovedsæde i Bahamas og ikke i Danmark. Specielt når man ser på, at direktionen sidder her i Danmark, siger Thorbjørn Helmo, skatteekspert hos revisionsfirmaet Timetax.
International skatteøkonom og chef for organisationen Tax Justice Network John Christensen er skeptisk over for, at en minister investerer i sådan et selskab, fordi det ingen reel forretning har i Bahamas.
- Når en politiker er involveret i en skattestruktur som denne, er det afgørende, at man gør det helt klart, hvad formålet med konstruktionen er, og at der er ikke er skatteunddragelse involveret. Derfor mener jeg, at ministeren skal besvare spørgsmål om, hvad formålet med denne struktur er, siger John Christensen til DR.
United International Enterprises' administrerende direktør, Ulrik Juul Østergaard, afviser, at selskabet opnår nogen skattegevinst ved at have hovedsæde i Bahamas.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde