Medier: Folketingsmedlemmer pønser på Venstre-landsmøde
Når Venstres folketingsgruppe mødes mandag formiddag i gruppeværelset på Christiansborg, overvejer flere folketingsmedlemmer at kræve et ekstraordinært landsmøde indkaldt for at vælge en anden partiformand end Lars Løkke Rasmussen.
Det erfarer TV2 News fra anonyme kilder i folketingsgruppen.
I folketingsgruppen har kun forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech hidtil åbent kritiseret Lars Løkke Rasmussen.
Politiken oplyser ligeledes alene med anonyme kilder i folketingsgruppen, at flere medlemmer opfordrer Løkke til at trække sig. Et medlem henviser til digtet "If" om at stå imod af den britiske forfatter Rudyard Kipling, som Løkke i weekenden lagde på Facebook i en norsk oversættelse.
- Det digt giver klare signaler om at Løkke er gået fra at have fokus på, hvad der er bedst for Venstre, til at kæmpe uanset hvad, siger et anonymt folketingsmedlem fra Venstre til Politiken.
- Vi håber på, at han selv kan se nu, at løbet er kørt. Og at det er bedst for Venstre, hvis han trækker sig. Men vi har snakket på kryds og tværs om, at hvis han ikke gør det, så må vi som folketingsmedlemmer komme med opfordringen offentligt, siger folketingsmedlemmet.
- Det kunne være en opfordring til hovedbestyrelsen om at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, for det er jo et landsmøde, der kan vælge en ny formand, lyder forklaringen.
Efter at en række af Venstres lokalforeninger blandt andet i det midt- og nordjyske i weekenden trak deres støtte til partiformanden forud for tirsdagens hovedbestyrelsesmøde i det kriseramte oppositionsparti, har Løkkes støtter iværksat en kampagne på Facebook til fordel for formanden.
- Jeg er i mit sommerhus, hvor jeg går og maler. Ifh. til min formand, så støtter jeg Lars Løkke, men synes måske det bliver en smule patetisk at skulle melde det ind til pressen hver morgen, skriver finansordfører Peter Christensen på det sociale medie.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker