Medlemmer rejser sig for SF-formands kritik af Israels reaktion i Gaza
Pia Olsen Dyhr siger i tale, at Israels reaktion efter 7. oktober har "sprængt skalaen for proportioner".
SF-formand Pia Olsen Dyhr kritiserer Israels "alt, alt, alt for voldsomme gengældelse" i Gaza efter Hamas' brutale angreb 7. oktober.
Det gør hun i sin formandstale på SF's landsmøde i Kolding lørdag.
Hamas-angrebet kalder hun videre "ét at de frygteligste og mest omfattende terrorangreb og gidseltagninger, verden har set".
- Lad mig sige det tydeligt: Reaktionen på den 7. oktober har sprængt skalaen for proportioner, når så mange civile bliver dræbt, siger Pia Olsen Dyhr.
Det budskab bliver mødt af stor støtte fra SF-medlemmerne i salen på Comwell Kolding.
Medlemmerne rejser sig og giver deres formand en lang klapsalve.
- Det forståelige og begrundede ønske om at nedkæmpe Hamas er helt åbenlyst gået alt for vidt og har ramt civile og uskyldige i flæng, siger Pia Olsen Dyhr videre.
Ifølge SF-formanden truer en storkonflikt i Mellemøsten.
Hun opfordrer i talen blandt andet til, at der straks kommer en våbenhvile, og at de sidste israelske gidsler bliver frigivet.
Og så mærker Pia Olsen Dyhr en afmagt, lyder det.
En frustration over, at verdenssamfundet ikke formår at stoppe det, der foregår. Et afmægtigt USA og et afmægtigt FN, siger hun.
Omkring 1160 personer blev dræbt, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel 7. oktober. Omkring 250 blev desuden taget til fange.
Siden er mindst 30.000 blevet meldt dræbt ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området som følge af Israels militære modsvar i Gazastriben.
SF's landsmøde i Kolding afholdes lørdag og søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde