Krisen om SF's uafklarede udlændingepolitik smitter nu af på partiets medlemstal.
Usædvanligt mange har den seneste uge valgt at melde sig ud af partiet, siden SF ovenpå stor intern uenighed og kritik fra baglandet meldte ud, at de ville acceptere et pointsystem for familiesammenføringer, skriver dagbladet Information.
Alene de seneste syv dage har 155 mennesker meldt sig ud, og de 123 af dem angiver, at udmeldelsen skyldes politiske årsager.
Hos oppositionskollegerne i Radikale Venstre og Enhedslisten kan den seneste uges uro om S-SF's udlændingepolitik også mærkes. Både R og EL har i den seneste uge oplevet et decideret medlemsboom.
I Enhedslisten er der sket en firdobling sammenlignet med en normal uge. Hos de radikale er der, hvis man sammenligner med samme uge i 2009, sket næsten en tyvedobling i medlemstilstrømningen, skriver Information.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker