Men holder de nu, hvad de lover?
Foto: Lolland-borgmester Stig Vestergaard.
Lolland-borgmester Stig Vestergaard.
Lolland Kommune danner task-force sammen med Guldborgsund og Vordingborg Kommuner.
Borgmester Stig Vestergaard hilser Venstres ønske om at flytte statslige arbejdspladser til yderområderne velkommen. Folketidende kunne forleden berette, at Lolland blandt andet vil lægge billet ind på at få Energistyrelsen placeret her.
Lolland Kommune har store udfordringer med et faldende befolkningstal og store sociale udgifter, men det er også et område, hvor nye produktionsvirksomheder som Dansk Solenergi er ved at etablere sig, og hvor der er store kompetencer inden for klima og energi, fødevarer og landbrug.
Lolland vil nu gå sammen med Guldborgsund og Vordingborg Kommuner i en taskforce mod nye centralseringer, og samarbejdet skal give større gennemslagskraft, når centrale beslutninger går området imod.Borgmester Stig Vestergaard konstaterer dog samtidig, at udviklingen i praksis går mod større centralisering.
- Problemet er, at så længe jeg kan huske, har jeg kæmpet mod centralisering, og udviklingen går stadig den samme vej. Hver gang der skabes større enheder, rykker arbejdspladserne mod større byer. Region Sjælland har besluttet at lukke Nakskov Sygehus. DTU vil lukke Lindholm Forsøgsstation. Ingen siger, at de gerne vil centralisere, men det sker alligevel hele tiden, siger Stig Vestergaard.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker