Mercado: Diskriminationsforbud er et kraftigt signal
Hidtil har det været ulovligt at diskriminere handicappede på arbejdsmarkedet. Men det har faktisk ikke været forbudt at forskelsbehandle uden for arbejdsmarkedet. Det vil børne- og socialminister Mai Mercado (K) lave om på. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Minister vil lave loven om, så det bliver forbudt at diskriminere mod handicappede. Det er det ikke i dag.
Handicappede skal have samme muligheder som andre minoriteter for at klage, hvis de oplever at blive udsat for diskrimination.
Sådan lyder et forslag fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), der med egne ord sender et "kraftfuldt signal".
- Hvis man har et handicap, og man oplever at blive diskrimineret, vil man få mulighed for at klage. Det betyder også, at man vil kunne få medhold og dermed få ord for, at man er blevet uretfærdigt behandlet.
Sådan siger børne- og socialministeren om et forslag, hun rejser, om at forbyde diskrimination af handicappede også uden for arbejdsmarkedet.
Hun understreger, at forslaget ikke handler om tilgængelighed.
- Det betyder eksempelvis, at adgang til en restaurant, for eksempel en kørestolsrampe, ikke er med, siger Mai Mercado.
- Det vil simpelthen medføre store og øgede omkostninger. Så der har vi valgt at sige, at vi holder tilgængelighed uden for, siger ministeren.
Hendes forslag handler om "det indholdsmæssige", siger hun.
- Er man spastiker, og en restaurantejer oplever, at man ikke lige passer ind i klientellet, vil ejeren kunne bortvise en uden nogen forklaring. Og i øvrigt gøre det helt lovligt. Det vil man ikke kunne med det her forslag.
Hun ved ikke endnu, hvornår forbuddet vil træde i kraft. Det afhænger af de politiske forhandlinger.
- Det er vigtigt at sige, at personer med handicap er en del af vores samfund. De bliver rummet og inkluderet. Derfor skal det være ulovligt at diskriminere, siger Mai Mercado.
Forslaget fra opbakning fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Også Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og hotel- og restaurationsbranchens organisation, Horesta, er positive.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde