Mere dansk militær i aktion i Østersøen

- Det handler om at udtrykke solidaritet med de lande i Nato, som er mest bekymrede. Fra Natos side har man efterlyst bidrag fra medlemslandene til de Nato-lande, som har behov for det.

- Jeg ser det som et stærkt budskab om solidaritet. Men også i en fornuftig balance. Det er tiltag, som er med til at give større tryghed hos de lande, der føler sig mest udsat. Men det er ikke initiativer, som kan opfattes på en aggressiv måde, siger Wammen.

De nye danske bidrag skal ifølge ministeren betales af det eksisterende forsvarsbudget.

Der bliver konkret tale om et maritimt observationsfly af typen Challenger, der skal støtte Natos eksisterende minerydningsaktion i Østersøen, og et flådeskib af Thetis-klassen.

Det sker i tillæg til Danmarks allerede igangværende bidrag, der i øjeblikket udgør fire kampfly, der patruljerer luftrummet over de baltiske lande, og støtteskibet Esbern Snare, der i søndags overtog ledelsen af en af Natos stående maritime grupper.

Forsvarsministeren har i forbindelse med Nato-mødet i Bruxelles også holdt møde med sin polske og tyske kollega for formelt at få gang i overvejelserne om at opgradere deres fælles beredskab i deres fælles korpshovedkvarter i Stettin i Polen.

Wammen kan ikke sige noget om, hvornår man eventuelt vil være i stand til at træffe en beslutning om Stettin.

Men han understreger, at der er tale om et kommandohovedkvarter og ikke om mulig udstationering af danske kamptropper.

En eventuel opgradering af Stettin vil ifølge ministeren derfor ikke være i strid med den 17 år gamle samarbejdsaftale.

Her lovede Nato blandt andet Rusland, at man "under de nuværende og forventelige omstændigheder" ikke permanent vil udstationere "betydelige kamptropper" i de østeuropæiske lande, der dengang blev optaget i Nato.

Den passus ventes at være i fokus, når de 28 Nato-landes stats- og regeringschefer på et topmøde i Wales i september tager en større debat om Natos forhold til Rusland set i lyset af krisen omkring Ukraine.

/ritzau/