Befolkningen og medierne skal have langt bedre adgang til at holde myndighederne i ørerne.
Sådan lyder det gennemgående budskab i den rapport, som Offentlighedskommissionen nu - efter syv år - har færdiggjort. Rapporten har en lang række forslag til en opdateret og moderne offentlighedslov.
- Den gældende offentlighedslov er formuleret i en tid med skrivemaskiner og arkivering i skuffer og skabe. Offentlighedskommissionen tager afsæt i den teknologi, der kendes i dag og stiller en række forslag, der vil give bedre muligheder til at kigge myndighederne over skuldrene og dermed styrke demokratiet, oplyser en af kommissionens medlemmer, forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, til Ritzau.
Som det mest nyskabende peger han på, at offentlige myndigheder i dag har samlet et væld af oplysninger i databaser, som kun myndighederne selv kan udnytte. Borgernes ret til aktindsigt er nemlig begrænset til egentlige dokumenter og sager.
- Men kommissionen foreslår, at borgerne får ret til dataudtræk, når det faktisk er nemt for en myndighed at foretage udtræk, siger Oluf Jørgensen.
Der er dog også enkelte forslag, der ifølge Oluf Jørgensen vil skabe lukkethed om den politiske proces, og som han derfor er imod. Et snævert flertal af kommissionens medlemmer foreslår således, at eksempelvis journalister ikke skal kunne få aktindsigt i dokumenter, der er blevet udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning. Det kan man ellers i dag, når lovforslagene først er fremsat.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker