Det har skabt stor modstand i fagbevægelsen, at regeringens Vækstforum i deres udkast til slutanbefalinger opfordrer til løntilbageholdenhed. Og det afsnit ser nu ud til at blive ændret i de endelige konklusioner.
Det siger formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen.
- Jeg tror, at vi kommer til at skrive det afsnit om. Der er meget, der tyder på, at der er sket en formuleringsfejl, siger han.
Selvom afsnittet ser ud til at blive ændret, er der dog ingen udsigt til, at Dansk Metal skriver under på det endelige dokument.
- Det ændrer ikke nok ved det endelige dokument. Vi kan ikke støtte, at der stadig er et forslag om at afskaffe efterlønnen. Så vi kommer ikke til at skrive under.
Både LO og Dansk Metal afviser, at de kommer til at skrive under på det endelige dokument.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde