Mette F.: Ændret adfærd skal finansiere reform
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Regeringen skaffer godt én milliard kroner fra kontanthjælpen ved at få flere unge under 30 år i uddannelse og flere voksne i job. Først investerer regeringen i mere uddannelse og høster siden gevinsten, når flere arbejder. Gevinsten går til regeringens vækstpakke.
Det siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om regningens udspil til en kontanthjælpsreform.
- Når flere unge går i uddannelse, vil flere unge qua deres uddannelse komme i arbejde. På voksenområdet venter vi også, at flere af de stærkeste kontanthjælpsmodtagere vil gå i arbejde. Det giver et positivt overskud.
- I de første par år vil vi skubbe rigtig mange unge i retning af uddannelse. Det bruger vi nogle penge på. Så kommer den store beskæftigelseseffekt, fordi de skal i gang med deres uddannelse, før de kommer ud på arbejdsmarkedet, siger Mette Frederiksen.
Hun afviser, at det er økonomisk risikabelt at indregne gevinsten til skattelettelser på virksomheder, før folk bytter kontanthjælpen med en uddannelse eller et job. Først bruger regeringen penge, og så betales regningen som ved den seneste skattereform.
- Beskæftigelseseffekten er stigende over årene. Her og nu skal en masse unge i gang med uddannelse. Den positive effekt af, at de så kommer i arbejde, kommer selvfølgelig først på den lidt længere bane, siger Mette Frederiksen.
En kontanthjælpsreform kan ifølge Venstres beskæftigelsesordfører, Ulla Tørnæs, på langt sigt skaffe tre milliarder kroner.
Det kræver langt større besparelser på ydelserne, vurderer beskæftigelsesministeren.
- Vi synes, at dette beløb (1 milliard kroner) er rimeligt, med mindre man skal lave meget store ydelsesnedsættelser, som mange borgerlige politikere har foreslået. Det er ikke regeringens politik, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde