Mette F. afviser Sass' idé om australsk asylmodel i Danmark
Australiens model med asylansøgere på en lille ø er ikke noget, Danmark skal kopiere, fastslår S-formanden.
Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, vil skæve til Australiens kontroversielle asylmodel. Men det forsikrer hans partiformand, Mette Frederiksen, at der ikke bliver tale om.
Under sin tale ved et 1. maj-arrangement i Borup udtrykte Sass ellers mandag morgen opbakning til den australske model:
- Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark. Det er os, der skal styre det og ikke menneskesmuglerne, sagde gruppeformanden.
Men adspurgt om den australske asylmodel skal indføres i Danmark, svarer Mette Frederiksen til TV2:
- Nej, som jeg hører Henrik Sass Larsen, så er det en opbakning til, at man genvinder noget af den selvbestemmelse, der bør være på flygtningeområdet, fordi det nuværende system de facto er brudt sammen.
- Der er ikke nogen regering, der kan sidde de internationale spilleregler overhørig. Det ønsker vi heller ikke, tilføjer S-formanden.
Den australske model går ud på, at asylansøgere sendes til en lille stillehavsø, hvorfra deres asylsag behandles.
Selv hvis de får asyl, kommer de ikke til at bo i Australien, men i et andet land, Australien har aftaler med. Det har stort set standset den spontane asylsøgning i Australien.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde