Mette F føler sig sikker på støtte fra venstrefløjen
Mette Frederiksen arbejder på, at Socialdemokratiet skal danne regering uden andre partier efter det valg, der senest afholdes til næste sommer. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen (S) siger i grundlovstale, at venstrefløjspartierne nødvendigvis må samarbejde efter valget.
Selv om Mette Frederiksen (S) vil gå alenegang, når der skal dannes regering efter det kommende valg, så regner hun alligevel med støtte fra den øvrige venstrefløj.
Det siger den socialdemokratiske partiformand i sin grundlovstale på øen Aarø i Lillebælt ud for Haderslev.
Her uddyber hun synspunkterne i sin kronik i tirsdagens udgave af Jyllands-Posten.
I kronikken præsenterer hun en plan om at gå til valg på at danne en socialdemokratisk etpartiregering.
Og på trods af at de øvrige venstrefløjspartier ikke bliver inviteret i regering, forventer Frederiksen altså at få deres opbakning.
- De Radikale vil gerne satse mere på uddannelse. SF har sat problemer med stress og sårbarhed på den politiske dagsorden.
- Alternativet presser på for en hurtigere grøn omstilling. Og Enhedslisten vil gerne bruge deres mandater til at bekæmpe ulighed.
- Derfor er jeg overbevist om, at De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten sammen med os gerne vil være med til at sætte en ny retning for Danmark, siger Frederiksen i talen.
I sin tale understreger hun også, at alle partier i Folketinget er velkomne til at byde ind og få indflydelse.
Det gælder særligt udlændingepolitikken, hvor Socialdemokratiet vil fortsatte den stramme udlændingepolitik, der føres nu.
Men også på andre områder tror hun på et bredt samarbejde til begge sider af Folketingssalen.
- Der er ikke ét parti, vi kan gøre det hele sammen med. Men der er mange partier, vi kan gøre meget sammen med.
- Man kan kun lede et land, hvis man kan samle et land, slutter hun sin tale.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde