Mette F. håber at nordjyske restriktioner ikke forlænges
Restriktioner i Nordjylland er gældende til 3. december, og statsministeren håber, at de ikke forlænges.
Statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at der ikke er grund til at forlænge restriktionerne i syv nordjyske kommuner.
Det siger hun fra sin embedsbolig Marienborg i Nordsjælland, hvor hun er direkte igennem på den nordjyske radiokanal ANR, hvor hun svarer på spørgsmål fra nordjyder, der er ramt af skærpede restriktioner.
En lytter fra Jammerbugt går til daglig på Aalborg Handelsskole, men på grund af restriktionerne, kan hun ikke rejse til sin studieby, fordi regeringen har opfordret til, at folk ikke rejser på tværs af bygrænserne.
Statsministeren forstår godt, at det må være hårdt
- 7-9-13 håber vi alle på, at vi ikke får behov for at forlænge restriktionerne. At vi 7-9-13 er i en situation, hvor det er gået godt med at få slået de mink ned, der er i Nordjylland. Jeg ved godt, at det er hårdt, siger hun til den nordjyske radiokanal ANR.
Tiltagene er foreløbig gældende til og med 3. december.
Nedlukningen af dele af Nordjylland skyldes en mutation i coronavirus hos mink, der kan smitte mennesker. Derfor vil regeringen aflive alle mink, også de raske.
Mandag blev flere restriktioner i syv nordjyske kommuner lempet efter en uges nedlukning, men mange nordjyder er fortsat utilfredse.
Lempelserne betyder, at skolebørn i nogle klasser igen må møde fysisk ind, og at indbyggerne i syv kommuner kan rejse mellem kommunerne.
Men mange er fortsat utilfredse med, at de ikke kan rejse ind eller ud af for eksempel Aalborg, hvor mange pendler til på grund af deres arbejde eller studie.
Statsministeren roser nordjyderne.
- Nordjyderne er vildt gode at lade sig teste, så det går vildt godt med at få et overblik over, om den muterede virus er i omløb. Jeg håber, at I kan holde langdistanceuddannelse ud lidt endnu, siger Mette Frederiksen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker