Mette F. inviterer på Folkemødet til snak om unges depression
Socialdemokratiets formand dropper den politiske bandbulle og taler i stedet om unges depression.
Mette Frederiksen (S) frygter, at politikerne har indrettet folkeskolen, så barndommen er blevet for kort og kravene for høje.
Derfor vil Socialdemokratiets formand sætte fokus på, at mange unge er ramt af stress, depression eller angst.
Dermed går hun bort fra en mere klassisk politisk tale og vælger at sætte fokus på et folkeligt emne fra hovedscenen ved Folkemødet på Bornholm.
- Måske er vi ved at være der som samfund, hvor vi har brug for at se mere indad i stedet for bare at se udad.
- Jeg tror, vi kan komme meget længere ved at investere i de mindste børn, i stedet for at problemerne bare vokser sig større, siger hun.
Derfor inviterer hun folk til at komme forbi til en samtale ved Socialdemokratiets stand på Folkemødet, hvor folk kan dele deres bekymringer og erfaringer med unge, der er ramlet ind i problemer.
Over for TV2 News uddyber hun bagefter baggrunden for, at hun valgte at sætte fokus på emnet.
Det skyldes, at det er et af de emner, hun oftest bliver mødt med, når hun er rundt i Danmark og besøge folk.
Der er flere valgmuligheder end nogensinde, men det er netop det, som mange unge risikerer at knække nakken på, hvis de ikke lever op til de krav, som blandt andet samfundet stiller.
- Hvorfor er der i dag så mange af os, der kender en ung, der er ramt af stress, depression eller angst, spørger hun fra hovedscenen.
Otte gange om dagen er der en, der ringer til Børnetelefonen, hver niende af alle 15-årige føler sig ensomme og halvdelen af alle piger i 8. og 9. klasse føler sig for tykke ifølge formanden.
- Og det er de jo ikke. Vores piger ser skidegodt ud, siger hun.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker