Mette F.: Ministre bærer socialdemokratiske værdier i hjertet
Mette Frederiksen ankommer til Statsministeriet torsdag formiddag, hvor hun mødes med sit socialdemokratiske ministerhold. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har valgt ministre, der kan forhandle, og som er sikre på, hvor de vil hen, siger hun.
Det er rendyrkede socialdemokrater, der er blevet udstyret med ministerposter i Mette Frederiksens regering.
Det siger Socialdemokratiets formand og i øjeblikket designerede statsminister, efter at hun torsdag morgen har offentliggjort sin ministerliste med i alt 20 navne.
- Ministrene er først og fremmest valgt ud fra, at de laver noget. Det er vigtigt for mig. De står op og laver noget.
- Og så er det et hold, hvor de bærer de socialdemokratiske værdier dybt i hjertet. Man skal kunne forhandle. Men man skal være sikker på, hvor man vil hen, siger Mette Frederiksen.
Flere af ministrene i den kommende regering har dog en fortid i andre partier.
Den kommende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, har været hos både Enhedslisten og SF. Hos sidstnævnte blev han næstformand, inden han i 2013 meldte sig ind hos Socialdemokratiet.
Astrid Krag, der bliver social- og indenrigsminister, har ligeledes været hos SF, mens den kommende børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, i en del år var en markant profil for Enhedslisten.
Klokken 10 mødes det nye ministerhold i Statsministeriet på Christiansborg.
Herefter går turen til Amalienborg, hvor de klokken 11 skal præsenteres for dronningen.
På ministerholdet er blandt andre Jeppe Kofod, der er blevet hentet hjem fra Europa-Parlamentet for at blive udenrigsminister.
Den anden minister, der er hentet uden for Folketinget, er Roskildes borgmester, Joy Mogensen. Hun skal være kultur- og kirkeminister.
Mette Frederiksens regering kommer til at bestå af 13 mænd og 7 kvinder.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker