Mistanke om snyd med lægeerklæringer i sager om dansk indfødsret får justitsministeren til at slå alarm.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Justitsministeriet har fået mistanke om, at en speciallæge kan have underskrevet erklæringer til ansøgere om dansk indfødsret uden at foretage en individuel medicinsk vurdering af dem.
Det fortæller justitsminister Mette Frederiksen (S) til Ritzau.
- Justitsministeriet har lige opdaget, at en speciallæge har udarbejdet stort set identiske lægeerklæringer i et større antal sager om udlændinges ansøgninger om dansk indfødsret, forklarer ministeren, som netop har præsenteret mistanken for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Ifølge ministeren drejer mistanken sig om 30 sager alene i år, og der kan ligge flere sager i fortiden.
- Det er potentielt et meget, meget stort problem, for det kan betyde, at der er afgivet forkerte lægelige oplysninger, og at Folketinget derfor måske har givet dispensation i en række sager på et forkert grundlag, påpeger Mette Frederiksen.
Annonce
Hun har bedt Justitsministeriet om at sætte behandlingen af de sager, hvor den pågældende læge er involveret, i bero, mens sagen undersøges nærmere.
I første omgang drejer undersøgelsen sig om den konkrete mistanke, mens ministeren er parat til en bredere undersøgelse af lægernes praksis i denne typer sager.
- Jeg synes, vi bliver nødt til at kigge på lægeerklæringerne i det hele taget, for de indgår med stor vægt i sagsbehandlingen i dag, og det er meget problematisk, hvis det viser sig, at de ikke bliver lavet på et individuelt og ordentligt grundlag, forklarer ministeren.
Som eksempel nævner hun, at en række sygdomme og symptomer, blandt andet den fremherskende diagnose posttraumatisk stressyndrom, kan give dispensation for nogle af de krav, der skal opfyldes for at få dansk statsborgerskab.
- Det bør kun gøres i de tilfælde, hvor folk er syge, og er det på en sådan måde, at de eksempelvis ikke kan tillære sig det danske sprog, påpeger Mette Frederiksen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet