Mette F. om kludetæppefinansiering: Stærkt ønske fra EL
Den nye aftale, som skal holde hånden under de cirka 30.000 mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, er fuldt finansieret ved "målrettede omprioriteringer af andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mm", som det lyder.
Og det er sket for at imødekomme Enhedslistens ønske om ikke at lade medlemmerne af a-kasserne betale for aftalen gennem hævet kontingent, slår beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast:
- Det var et stærkt ønske fra Enhedslisten, at vi fandt en anden finansiering end a-kassekontingentet, og det har vi brugt en del timer på, for det er klart, at man ikke lige stamper en milliard kroner op af jorden, siger Mette Frederiksen.
Der hentes blandt andet penge på den grønne omstilling, ikke-hævede feriepenge, omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver, billigere høreapparater samt indkøbsbesparelser i staten.
Derudover hentes der et større beløb på ændring af danskundervisningen for udlændinge.
- Vi laver en ret grundlæggende ændring af hele danskundervisningen, som også er med til at finansiere ordningen uden, at vi og Enhedslisten synes, at man går på kompromis med undervisningen, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde