Mette F. om sygdom i familie: Ikke alvorligt
Statsminister Mette Frederiksen måtte forlade Folketingssalen og haste på hospitalet onsdag eftermiddag, da der var opstået akut sygdom hos hendes nærmeste familie. Onsdag aften skriver hun på Facebook, at det viste sig, at det ikke var alvorligt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sygdom i familien fik statsministeren til forlade folketingsdebat og aflyse forhandlingsmøde om genåbning.
Statsminister Mette Frederiksen (S) måtte onsdag eftermiddag forlade en forespørgelsesdebat i Folketingssalen på grund af akut sygdom i hendes nærmeste familie.
Det viste sig dog, at det ikke var alvorligt, skriver statsministeren på Facebook:
- Vi fik lige en lille forskrækkelse tidligere i dag og måtte forbi sygehuset. Det viste sig heldigvis ikke at være alvorligt. Jeg beklager overfor Folketinget, at jeg måtte gå fra vores gode debat, skriver hun sammen med et billede, som ser ud til at være taget på hospitalet.
- Tak til partilederne for jeres forståelse og hilsner. Tænk at have så gode kollegaer. Og tak til personalet på Herlev. Både fra moren og statsministeren, skriver statsministeren videre efterfulgt af et hjerte.
I teksten til billedet gør statsministeren det altså klart, at det er et af hendes børn, der var årsag til, at hun måtte forlade Folketingssalen.
Ifølge BT er der tale om hendes 14-årige søn. Der er dog ikke oplysninger om, hvilken sygdom, der er tale om.
Inden Mette Frederiksen måtte forlade Christiansborg, nåede hun dog at deltage i en del af den to en halv time lange debat i Folketingssalen om håndteringen af coronaepidemien.
Her fastslog hun, at der inden 10. maj vil komme en langsigtet plan for genåbningen af Danmark. Den forhandler statsministeren om med lederne for Folketingets partier.
Statsministeren skulle onsdag aften have holdt forhandlingsmøde med partilederne om næste fase af genåbningen af Danmark.
Det møde blev aflyst. Statsministeren skriver dog på Facebook, at de i stedet fortsætter torsdag.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker