Mette F. til unge: I kan også smitte andre
Regeringen vil indføre forbud mod forsamlinger over 10 personer for at mindske udbredelsen af coronavirus. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde i Statsministeriet. Forbuddet gælder fra onsdag klokken 10 både indendørs og udendørs. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
På et pressemøde tirsdag kom statsminister Mette Frederiksen med en appel til de unge om at være opmærksomme.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kom med en særlig appel til de unge på et pressemøde tirsdag aften.
Hun opfordrede de unge til at være opmærksomme på ikke at smitte andre med coronavirus.
- Det kan godt være, at du er ung og rask. Men du kan bære smitten videre til andre mennesker. Også uden at du ved det. Du kan smitte en, der ikke kan klare det, siger Mette Frederiksen (S) på pressemødet.
- Alle bliver nødt til at tage ansvaret på egne skuldre. Ingen kan undslå sig, siger hun.
Appellen kommer, fordi det skal undgås, at unge mennesker smitter ældre og svækkede mennesker, som har sværere ved at stå imod virusset.
Vi kan alle være smittebærere uden at vide det, påpeger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på samme pressemøde.
- Man udvider sin potentielle smittekreds, hver gang man er i tæt samvær med venner og familie. Det gælder også unge mennesker, som i sidste ende risikerer at smitte bedsteforældre, siger Magnus Heunicke.
På pressemødet blev der præsenteret en række nye tiltag i kampen mod at stoppe smittespredningen af coronavirus. Eksempelvis skal frisører og storcentre holde lukket i en periode.
Samtidig forbød regeringen forsamlinger på over 10 personer. Det har effekt fra onsdag klokken 10, og det gælder frem til 30. marts.
Statsministeren kommer samtidig med en kraftig opfordring til, at man også efterlever det privat.
Derfor opfordrede hun til, at man undlod at holde fester, runde fødselsdage og andre private forsamlinger for at undgå smittespredning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde