Mette F.: Unge med ondt er regeringens vigtigste opgave
Statsminister Mette Frederiksen hæfter sig i sin nytårstale ved, at knap 45.000 unge ikke har "noget at stå op til om morgenen". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Unge, der har det sværest, er regeringens vigtigste opgave, lyder det fra statsministeren i hendes nytårstale.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Statsminister Mette Frederiksen (S) sender i sin første nytårstale i spidsen for den nye regering tanker til de mange unge, som har det svært eller ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.
Hun hæfter sig ved, at knap 45.000 unge ikke har "noget at stå op til om morgenen".
- Det er et svigt, når det aktive samfundsliv ikke har en plads til os allesammen.
- Hvis nogle af jer unge ser med i aften: Vi har brug for jer. I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave, siger hun fra sin embedsbolig Marienborg søndag aften.
Det er kendt, at der bliver lagt meget energi i eksempelvis de bøger, der kan skimtes i baggrunden af statsministerens skrivebord. Her ses blandt andet en roman af forfatteren Thomas Korsgaard, som handler om en dreng fra landlige, trange kår på kanten af velfærdssamfundet.
Annonce
I sin første nytårstale for fire år siden lød det fra Mette Frederiksen, at hun ville være børnenes statsminister. Det har hun flere gange fremhævet, men mange har kritiseret hende for ikke at have gjort nok i sin første regeringstid.
Statsministeren mener, at unge har brug for stærkere fællesskaber, og at de føler, at de er til gavn.
Statsminister Mette Frederiksen (S) holder nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søndag taler hun om, at skolen for mange unge - især drenge - bliver et nederlag, fordi timerne i klasseværelset er lange, og det er svært at sidde stille med de tykke bøger.
- Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet, siger hun.
Hun understreger, at der skal være plads til både det praktiske og det boglige, og derfor skal erhvervsuddannelserne være førstevalg for mange flere, hvilket er en socialdemokratisk mærkesag.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker