Mette F.: Vi skal igen stille os forrest for at løse klimakrise
Socialdemokratiet vil styrke Danmarks position i grøn omstilling, siger partiformand på konference.
Danmark har fået etableret en styrkeposition på det grønne område. Men man skal ikke tage den for givet, for Danmark kan let blive overhalet af landene omkring sig.
Sådan lyder det fra interesseorganisationen Synergi, brancheorganisationen Vindmølleindustrien og tænketanken Concito.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, lover, at hun vil tage lederskab, så Danmark kan bevare sin styrkeposition.
- Hvis Socialdemokratiet får mandaterne til at danne regering efter næste valg, så skal Danmark stille sig forrest igen, siger Mette Frederiksen, som onsdag taler på en stor konference.
- Jeg står ikke og siger, at hvis vi får en socialdemokratisk regering efter valget, så løser vi klimakrisen. Men vi får en ny retning, siger hun.
På konferencen skal både hun og blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) give deres bud på, hvordan Danmark kommer i mål med den grønne omstilling.
Tænketanken Concito står i samarbejde med Synergi, Vindmølleindustrien og Ingeniørforeningen IDA bag konferencen.
Nogle af Socialdemokratiets konkrete forslag til, hvordan Danmark kommer videre i den grønne omstilling, er to ekstra havvindmølleparker, 20 milliarder til en grøn fond og en ny bindende klimalov.
- En ny regering i Danmark skal selv gå foran og opstille de ambitiøse mål og få lavet brede aftaler i Folketinget. Så det er en grundlæggende holdningsændring, der skal til, siger Mette Frederiksen.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet