Mette F.: Vi står skulder ved skulder med Sverige mod terror
- Danmark står skulder ved skulder med Sverige og Belgien i kampen mod terror, siger statsminister Mette Frederiksen (S) midnat efter angreb i Bruxelles. (Arkivfoto). Foto: 10040 Anders Wiklund/Tt/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har sendt sine "varmeste tanker" til ofre og deres nærmeste efter angreb i Belgien.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sendte midnat sine "varmeste tanker" til ofrene og deres nærmeste for angrebet mandag aften i Bruxelles, hvor to svenske statsborgere blev skuddræbt.
- Forfærdeligt angreb i aften i Bruxelles mod fredelige fodboldfans, siger hun i et opslag fra Statsministeriet på det sociale medie X.
- Danmark står skulder ved skulder med Sverige og Belgien i kampen mod terror, lyder det videre.
Den formodede gerningsmand er fortsat på fri fod. Det oplyste Belgiens premierminister, Alexander De Croo, tidlig tirsdag morgen ifølge nyhedsbureauet dpa.
De Croo bekræftede også flere mediers spekulationer om, at den mistænkte er en tunesisk immigrant, som har opholdt sig ulovligt i Belgien.
Han sagde desuden, at den mistænkte er inspireret af den militante islamistiske bevægelse Islamisk Stat.
Trusselsniveauet i Bruxelles er efter episoden blevet hævet til niveau 4, som er landets højeste, mens det i resten af landet er på niveau 3.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson sagde sent mandag aften ifølge SVT, at svenskere i Belgien har modtaget en sms fra det svenske udenrigsministerium. Her opfordres de til at være årvågne og lytte til anvisninger fra de belgiske myndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker