Mette Frederiksen: Jeg er stolt af regeringens kurs
Foto: Kasper Palsnov /Scanpix
Kasper Palsnov /Scanpix
Regeringen kan rose sig af store resultater. Den har gennemført reformer af folkeskole og erhvervsuddannelse og lanceret et udspil, som forbedrer beskæftigelsesindsatsen.
Det fastslår beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i sin 1. maj-tale til stående ovationer fra et par hundrede partifæller i aktivitetscentret Tapeten i Ballerup.
- Jeg vil også gerne have lov til at bruge 1. maj til at sige, at jeg er stolt af den kurs, regeringen har sat for Danmark. Vi har lavet en folkeskolereform og en erhvervsuddannelsesreform.
- Vi vil til forskel fra vore politiske modstandere bruge flere penge på velfærd, ikke mindre. Vi har fremlagt en beskæftigelsesreform. Og det, der er den røde tråd i alt det, vi gør og laver, er, at flere mennesker skal have flere muligheder i fremtiden, siger Mette Frederiksen.
Hendes opsang kommer efter partifællers kritik af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som erkendte kritikken, da hun åbnede 1. maj i Holstebro. Mange har nævnt Mette Frederiksen som Thornings afløser, hvis Socialdemokraterne taber næste folketingsvalg.
Beskæftigelsesreformen er den røde tråd i Mette Frederiksens tale.
- For SR-regeringen vil det altid være fuldstændig afgørende, at økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed skal gå hånd i hånd, siger hun.
Mette Frederiksen angriber VK-regeringens beskæftigelsespolitik for kontrol og "meningsløs aktivering".
- I S-ledede regeringer tænker vi både arbejdsløshed, arbejdsløse og arbejdsmarkedspolitikken helt anderledes end, hvad Fogh, Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen har gjort, siger hun.
- Vi vil ikke spare en masse penge på indsatsen overfor de ledige. Vores ønske er grundlæggende at investere i mennesker, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde