Mette Frederiksen om regeringsindgreb: Det er nødvendigt
På vej til socialdemokratiets gruppemøde forinden det varslede pressemøde om et regeringsindgreb i den langvarige lærerkonflikt, er partiets medlemmer sparsomme med deres viden om indgrebet.
Dog siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at hun tror på et flertal.
- Det er jo sådan, at vi helst skal lade arbejdsmarkedets parter klare overenskomstspørgsmålet. Men på forskellige tidspunkter i danmarkshistorien lykkes det desværre ikke. Det er det, vi står i lige nu med en konflikt på lærerområdet, siger hun.
- Derfor kan det blive nødvendigt med et lovindgreb, tilføjer beskæftigelsesministeren.
Det eneste, finansminister Bjarne Corydon (S) kan bekræfte inden gruppemødet, er, at der er pressemøde senere i dag, hvor flere detaljer om indgrebet kommer på bordet.
- Der bør man nok troppe op, hvis man vil vide mere om denne sag, siger han.
Heller ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil sige noget om indgrebet endnu.
- Jeg kan ikke sige andet, end at jeg glæder mig meget til at se jer til vores pressemøde, siger hun på vej ind i gruppelokalet på Christiansborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde