Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
Fra venstre til højre i billedet ses en afgående generalsekretær i Nato i Jens Stoltenberg, en kommende generalsekretær i Nato - Mark Rutte - og en dansk statsminister, Mette Frederiksen, der sidste år blev rygtet til Nato. Billedet er fra et pressemøde i 2022. (Arkivfoto). Foto: Eva Plevier/Reuters
Den danske statsminister er før rygtet til Nato. Ny generalsekretær bliver dog Mark Rutte, som hun lykønsker.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker Mark Rutte tillykke med jobbet som ny generalsekretær for forsvarsalliancen Nato.
I et opslag på Statsministeriets profil på det sociale medie X udtaler Frederiksen, at hun tror på, at Nato forbliver verdens stærkeste militære alliance under Rutte.
- Jeg ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde, udtaler Mette Frederiksen.
Mette Frederiksen er selv tidligere blevet nævnt som en varm kandidat til posten som ny generalsekretær i Nato efter norske Jens Stoltenberg.
Sidste år blev det blandt andet nævnt i tyske medier, at hun var et bud. Hun har dog selv hele tiden fastholdt, at hun ikke var kandidat.
Annonce
Nu går jobbet altså til Mark Rutte, der er Hollands afgående premierminister.
Han skriver selv på det sociale medie X, at han er taknemmelig for de allierede landes tillid.
PM Mette Frederiksen: ”Congratulations to my friend and colleague incoming NATO Secretary General @MinPres Mark Rutte. Under your leadership, NATO will remain the world’s strongest military alliance, fit for future challenges. I look forward to continuing our close cooperation.”
- Det er en stor ære at blive udnævnt som generalsekretær i Nato, skriver Mark Rutte.
Både Rumænien, Ungarn og Slovakiet tøvede indtil sidste uge med at pege på Mark Rutte som ny chef for forsvarsalliancen.
Men onsdag har Nato meldt officielt ud, at Rutte, der den sidste uges tid har været eneste kandidat tilbage i feltet, får posten.
Jens Stoltenberg har siddet på posten som generalsekretær i Nato i ti år. Hans mandat udløber 1. oktober, og dernæst overtager Mark Rutte. Norske Stoltenberg har også været på X for at ønske tillykke.
- Jeg ønsker ham al held og lykke, mens vi fortsætter med at styrke Nato, skriver Jens Stoltenberg.
Før Stoltenberg var det danske Anders Fogh Rasmussen, der havde jobbet som generalsekretær.
/ritzau/
Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker hollandske Mark Rutte tillykke med jobbet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde