Mette Frederiksen vil ikke indlede en ordkrig med Trump
Donald Trump taler med pressen foran Det Hvide Hus. Foto: Tasos Katopodis/Reuters
Tasos Katopodis/Reuters
USA's præsident kalder det blandt andet "væmmeligt", at Mette Frederiksen har kaldt hans købstanker "absurde".
Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener ifølge flere nyhedsbureauer, at det er "upassende" og "væmmeligt", at statsminister Mette Frederiksen har kaldt hans tanker om at købe Grønland for "absurde".
Til det siger Mette Frederiksen til TV2:
- Jeg synes, vi skal holde fast i, at det er den amerikanske præsident, der melder afbud, siger Mette Frederiksen, som netop er vendt hjem fra et besøg i Grønland, siger hun.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at mange i Grønland synes, at det har været en svær diskussion om salget af Grønland, og Kim Kielsen (Grønlands landsstyreformand, red.) har gjort det meget klart, at Grønland ikke er til salg, og det bakker jeg op om, siger Mette Frederiksen.
Hun er netop vendt hjem fra et besøg i Grønland.
Adspurgt om hun holder fast i at bruge udtrykket absurd om Trumps idé om at købe Grønland, svarer hun.
- Jeg kommer ikke til at gå ind i en ordkrig - heller ikke med den amerikanske præsident, og Kim Kielsen har sagt meget klart, at Grønland ikke er til salg, og det bakker jeg op om.
Tidligere onsdag kommenterede Mette Frederiksen første gang aflysningen ved en kort pressebriefing foran Udenrigsministeriet.
Her gjorde hun sit for at nedtone betydningen af, at Donald Trump på Twitter pludselig aflyste sit statsbesøg til Danmark.
Hendes umiddelbare reaktion var en blanding af ærgrelse og overraskelse, fortalte hun.
- Vi er ærgerlige, fordi vi har været godt i gang med at forberede et rigtig godt besøg for både den amerikanske præsident, førstedamen og det store amerikanske følge.
- Men der er ikke noget i det her, der skal have lov til at ødelægge vores tætte alliance og vores meget tætte forhold, sagde hun.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde