Mette Frederiksen vil straffe personfarlig kriminalitet hårdere

Hvis man begår personfarlig kriminalitet, skal man i fremtiden straffes hårdere end i dag.

Det er et af elementerne i et reformudspil, som regeringen vil præsentere tirsdag, og som statsminister Mette Frederiksen (S) løftede lidt af sløret for i Berlingske søndag.

- Det er vold, voldtægt, gentagelseskriminalitet, organiseret kriminalitet, forbrydelser præget af hensynsløshed, kriminalitet i forening med flere andre, ydmygelsesvold, siger hun til mediet.

Statsministeren vil ikke lægge sig fast på, hvor meget straffene skal skærpes, men det skal være "markant", siger hun.

Mette Frederiksen siger, at det nye initiativ primært retter sig mod kriminelle med udenlandsk baggrund. Det skyldes, at de er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, siger hun.

I en rapport fra 2020 skrev Justitsministeriet, at der ikke er klar evidens for, at hårdere straffe har en præventiv effekt. Mette Frederiksen tror, at det vil afskrække nogle fra at begå kriminalitet igen, hvis "straffen er tilpas hård".

Statsministeren tror derudover, at der er et "kæmpe mørketal", hvor mennesker undlader at anmelde chikane og kriminalitet, fordi de er bange for repressalier.

Adspurgt om, hvor Mette Frederiksen ved det fra, siger statsministeren til Berlingske:

- Det ved jeg igen, fordi folk siger det til mig.

Linda Kjær Minke, professor ved Syddansk Universitet (SDU), forskningsgruppeleder på Juridisk Institut og medlem af Det Kriminalpræventive Råd, undrer sig over statsministerens udmelding.

- Forskningen viser jo, at længere fængselsstraffe generelt ikke har nogen præventiv virkning – især på personfarlig kriminalitet. Vil vi kriminalitet til livs, så handler det om at satse på det forebyggende, siger Linda Kjær Minke til Berlingske.

Hos Venstre undrer formanden for Folketingets Retsudvalg, Morten Dahlin, sig over timingen af regeringens forslag, kort tid før et muligt folketingsvalg.

- Sidste år indgik den en aftale om i højere grad at slippe kriminelle ud og lade dem afsone derhjemme, siger han til Ritzau.

Regeringen vil i sin kommende 2030-plan også afsætte et markant milliardbeløb for at sikre, at der i fremtiden skal være kapacitet nok til, at kriminelle potentielt sidder indespærret i længere tid.

Det gælder både mere personale og mere fængselskapacitet. Herunder mindst et fængsel mere end det ene fængsel, der allerede er en del af aftalen for Kriminalforsorgen, der blev indgået i december sidste år.

I den aftale indgår opførelsen af et nyt fængsel med op til 400 pladser.

Derudover har staten lejet 300 fængselspladser i Kosovo, som skal anvendes til udlændinge, der er blevet dømt til udvisning.

Rekruttering af betjente har vist sig at være svært, erkender justitsminister Mattias Tesfaye.

- Derfor vil en del af økonomien i udspillet også være med til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at vi kan løfte antallet af betjente markant.

- Det er et meget langt træk, og det er ikke noget, vi løser i år eller til næste år, siger han til Ritzau.

/ritzau/

Ingen skal have lov til at skabe utryghed i vores samfund: Nu sætter vi ind overfor banderne