Hvad erklæringen fra klimatopmødet i København ikke nåede, vil Mexico stile efter på det næste klimatopmøde, som holdes i november 2010 i Mexico City.
Det siger den mexicanske præsident, Felipe Calderón.
- Vi er overbevist om, at vi kan videreføre processen. De fremskridt, som er opnået her, skal uddybes i en ny aftale, siger Calderón i en udtalelse på et pressemøde i Bella Center.
Præsidenten kommer ikke ind på, om den politiske erklæring i København skal ophøjes til en juridisk bindende traktat på næste topmøde.
Men den mexicanske miljøminister, Juan Elvira Quesada, antyder det som en mulighed. Dog vil han se den endelige København-erklæring, inden han udtaler sig i detaljer.
På et spørgsmål om, hvorvidt Mexico er parat til at huse det samme "cirkus" som i København, svarer Elvira Quesada:
- Det er da ikke et cirkus her.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet