Miljøminister henter 40 medarbejdere efter fiskekvote-næse
- 40-50 årsværk flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke rådgivningen om EU?s vand- og naturdirektiver og afvejningen i forhold til andre interesser i samfundet, skriver departementschef Henrik Studsgaard i en e-mail til Information. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Der skal omrokeres og flyttes job fra Miljøstyrelsen til departementet, oplyser departementschef.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil flytte et større antal stillinger tættere på sit kontor, så han får en bedre ministerbetjening.
40-50 stillinger fra Miljøstyrelsen flyttes til ministeriets departement, erfarer Information. Flytningen skal være på plads 1. september.
Departementschef Henrik Studsgaard skriver i en e-mail til avisen:
- 40-50 årsværk flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke rådgivningen om EU's vand- og naturdirektiver og afvejningen i forhold til andre interesser i samfundet.
Det handler om medarbejdere, der ifølge Information arbejder med nogle af de mest omstridte sagsområder, hvor EU regulerer vandmiljø og natur og dermed påvirker konkurrenceevnen for fiskeri og landbrug herhjemme.
I stedet for at gennemføre en rekruttering af en ny vicedirektør i Miljøstyrelsen, som man var i gang med, skaber man nu en stilling som afdelingschef i departementet.
Tre kontorchefer flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet.
Esben Lunde Larsen måtte 4. april give en undskyldning i Folketinget, da han ikke havde orienteret medlemmerne fyldestgørende i en sag om fiskekvoter.
- Jeg vil gerne undskylde over for Folketingets partier, at der er forslag til at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger udviklet af mit ministerium, som jeg ikke har oversendt til Folketinget, sagde Lunde Larsen.
Ida Auken, som er tidligere miljøminister og miljøordfører for De Radikale, kalder det "uklogt" af Esben Lunde Larsen at styrke departementet på bekostning af Miljøstyrelsen.
- Det er en stærk opgradering af det politiske og nedgradering af det faglige. På et tidspunkt, hvor det er lykkedes ministeren at så tvivl om ministeriets faglige troværdighed, er det ikke nogen god idé, siger Auken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned