Den svenske miljøveteran, EU-kommissær og socialdemokrat Margot Wallström, bliver første modtager af den nye Svend Auken pris, som er opkaldt efter den afdøde, tidligere socialdemokratiske partiformand og miljøminister.
Prisen gives til en person, som har gjort noget særligt for miljø og klima, og Margot Wallström var en af de personer, Svend Auken satte stor pris på at samarbejde med.
Som EU-kommissær havde Wallstrøm ansvar for det europæiske miljø i fem år fra 1999. Hun var blandt andet med til at få EU til at godkende Kyoto-protokollen, som følges op på det klimamøde, som er i gang i København disse dage.
Et hovedværk i hendes miljøarbejde er en omfattende lovgivning, som skal beskytte forbrugerne mod skadelige kemiske stoffer gennem det såkaldte REACH-direktiv.
Margot Wallström er født i 1954 og blev socialdemokratisk medlem af Riksdagen i Stockholm allerede i 1979. Senere var hun minister i flere omgange.
I 2004 blev hun 1. næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for forholdet mellem institutionerne og for kommunikationsstrategien i unionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker