Lolland Kommune er et skrækeksempel på ’rockwool-ledelse’. Der er er alt for mange lag, hvor det er vanskeligt at få øje på de ansvarlige i beslutningsprocessen, og det kan i mange tilfælde være vanskeligt overhovedet at få truffet beslutninger med enorm frustation for personale og borgere til følge.”
Sådan skriver Socialistisk Folkeparti, SF, Lolland i sit just udgivne valgprogram, der med 10 punkter lige fra økonomi til landdistriktspolitik først og fremmeste lægger op til at få tilført de 50 millioner mere fra Staten, som partiet mener, at Lolland Kommune har brug for i udlignings- og bloktilskud.
Når organisationen i Lolland Kommune skal slankes, er det ikke kun behovet for at spare, men også for at bane vejen for hurtigere og nemmere sagsbehandling, mener SF, der også vil have lederansvaret tilbage på de enkelte matrikler, uanset om der er tale om skoler eller plejehjem.
Den kommune slankekur får i følge SF også virkning på det politiske område, hvor der fremover kun skal være fire stående udvalg, nemlig et skole- og fritidsudvalg, et social- og sundhedsudvalg, et erhvervs- og beskæftigelsesudvalg samt et økonomiudvalg. Til at betjene de udvalg er det ikke nødvendigt med mere end to direktører, og de må gerne selv bo i kommunen synes SF.
“Verdens bedste skole” er ikke en mærkat, som SF lige nu sætter på de lollandske skoler, i hvert fald ikke hvad angår strukturen, som betegnes som et eksempel på den forfejlede Lollandsmodel med alt for mange chefer inden for skoleområdet.
Indsatsen for svage borgere rækker også til udvidelse af hjælp til for eksempel anbragte børn og unge og en ældrepolitik, hvis slogan er “Længst muligt i eget liv”. Her vil partiet blandt andet arbejde på genindførelse af havehjælp til ældre, der i forvejen modtager hjemmehjælp.
Derfor kan det heller ikke overraske, at SF også arbejder for et kommende sundhedscenter i samarbejde med sygehuset, hvor næsten alle de nære helbredsmæssige spørgsmål og problemer skal kunne afhjælpes.
Partiet glemmer heller ikke erhvervslivet og påpeger blandt andet, at virksomheder skal sikres nemmere og hurtigere sagsbehandling, men samtidig skal den kommunale administration være mere kritiske overfor projekter, der viser sig at være bygget på varm luft.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker