Flere mindreårige statsløse har fået ulovligt afslag på statsborgerskab fra Integrationsministeriet.
De statsløse mindreårige, der ifølge Informations oplysninger var mellem 15 og 18 år, har fået afslag på deres ansøgninger, selv om de ifølge FN's børnekonvention har et klokkeklart krav på statsborgerskab.
- Det er et brud på konventionen, siger indfødsretsekspert Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, som er overrasket over, at ministeriet angiveligt har "krævet af børn, at de skulle bestå en indfødsretsprøve, der forekommer at være lavet til voksne."
Den nye afsløring kommer dagen efter, at Integrationsministeriet erkendte at have overtrådt FN's konvention om begrænsning af statsløshed, der gælder for 18-21-årige.
Allerede den 27. januar 2010 orienterede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) Folketingets Indfødsretsudvalg om, at hendes ministerium var blevet:
"opmærksom på, at behandlingen af sager omfattet af § 17 er sket i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for behandlingen af sager om dansk indfødsret ved naturalisation."
Det betyder i klar tale, at Integrationsministeriet har krævet af 15-18-årige statsløse, at de blandt andet skulle dokumentere sprogkundskaber og kendskab til dansk kultur og historie for at blive danske statsborgere,
Det til trods for at de ifølge FN-konventionen netop ikke skal leve op til de normale krav.
De udvalgsmedlemmer, Information har talt med, har ikke været opmærksomme på betydningen af ministerens skrivelse.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde