Mindretalsparti i Sønderjylland kan opstille til regionsvalg
Et flertal gør det muligt for det eneste regionale parti i Sønderjylland at stille op til regionsvalget.
Det tyske mindretalsparti i Sønderjylland, Slesvigsk Parti, har tirsdag aften fået grønt lys til at opstille til regionsvalget i Syddanmark i november 2017. Det skriver Der Nordschleswiger.
Et stort flertal på mindretallets delegeretmøde i Tinglev stemte efter en længere debat tirsdag aften for opstillingen. Af de 86 delegerede stemte 70 med ja mod 11 nejstemmer.
Det er nu op til Slesvigsk Parti, om partiet kan samle kandidater til opstillingslisten samt indgå de tekniske valgsamarbejder, der er nødvendige, for at opnå et mandat i regionsrådet.
Det tror partiformand Carsten Leth Schmidt på.
Han vil udnytte den fremgang, som partiet opnåede ved kommunalvalget i Sønderjylland i 2013, da partiet fik en stemmefremgang på 63 procent.
Slesvigsk Part er i forvejen repræsenteret i byrådene i Sønderborg (2), Haderslev (1), Aabenraa (2) og Tønder (3).
Slesvigsk Parti er det eneste regionale parti i Sønderjylland.
For Slesvigsk Parti er det især den europæiske integration, der er vigtig. Partiet går ind for grænseoverskridende samarbejde og åbne grænser.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker