Af Peter Hansen og Jakob Poulsen
Interessen for det meget omtalte prøvevalg for unge i 16-17 års alderen i Lolland Kommune blev lidt af en fuser. Kun 146 ud af de 1.217 i aldresgruppen gad stemme til prøvevalget. Det svarer til 12 procent af vælgerne.
Der var fra starten tegn på, at stemmeprocenten ville blive behersket. Seniorkonsulent Asger Lund oplyser, at det så tyndt ud med stemmer næsten fra begyndelsen i mandags.
- Man kunne kun håbe på, at det kunne reddes i sidste øjeblik, siger han, men da valget sluttede torsdag klokken 12 var resultatet altså ikke noget at råbe højt hurra for.
Såvel i byrådet som blandt politisk aktive unge, vækker resultatet undren.
- Det er forbavsende få, siger Hans Ole Sørensen, Venstre.
Han vil overveje nøje, om forsøget skal gøres igen.
- Men det var godt, vi gjorde det, siger han.
Den lokale VU-formand, Ann-Christina Pedersen er skuffet over resultatet, men klar til at prøve igen. Begge synspunkter deler hun med borgmester Stig Vestergaard.
Enhedslistens Søren Kolstrup mener, at kommunen gjorde for lidt for at få politisk aktive unge ud på skolerne som rollemodeller.
- Det skal jo ikke være bedagede herrer som mig, der kommer ud og fortæller dem, hvorfor de skal engagere sig, siger han.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker