Den nytiltrådte fødevareminister Henrik Høegh (V) gør nu op med sin forgængers modstand mod at trodse EU og forbyde det hormonforstyrrende stof bisphenol A i sutteflasker.
Henrik Høegh henviser til, at nye rotteforsøg hos Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) rejser så megen usikkerhed om stoffets farlighed, at Danmark kan bruge det såkaldte forsigtighedsprincip til at indføre et midlertidigt nationalt forbud mod bisphenol A-produkter til børn under tre år. Det er for eksempel sutteflasker, tudkopper og emballage til babymad.
- De danske eksperter siger, at der ikke er klare beviser for, at bisphenol A har skadelige effekter på den observerede adfærd. Men eksperterne siger også, at det nye studie rejser usikkerhed om, hvorvidt selv små mængder bisphenol A har betydning for indlæringsevnen for nyfødte rotter, siger Henrik Høegh.
Kovendingen kommer, efter at et flertal uden om VK-regeringen allerede sidste år i maj krævede, at Danmark gik enegang i EU og forbød det hormonforstyrrende stof, som blandt andet findes i netop sutteflasker.
Daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afviste dog kravet med henvisning til, at der ikke var videnskabeligt belæg for at for gå imod EU, som ikke vurderer, at stoffet er sundhedsskadeligt i små mængder.
I januar fik Eva Kjer Hansen Dansk Folkepartis accept af at bede DTU om den undersøgelse, som nu har ført til forbuddet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker