Forsvaret kritiseres nu atter i den såkaldte lækagesag.
SF og Enhedslisten kræver således en forklaring fra forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), efter at det er kommet frem, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fra starten kendte kilden til lækagen.
Den daværende FE-chef, Jørn Olesen, har nemlig fortalt Københavns Politi, at det var daværende forsvarsminister Søren Gade (V), som i 2007 afslørede, at Jægerkorpset skulle på den hemmelige mission til Irak.
Det skete angiveligt under en briefing i den danske lejr i Irak, hvor blandt andre TV2s journalist Rasmus Tantholdt også var til stede.
Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, henviser til, at forsvarsministeren adskillige gange har forsikret, at han ikke var "bekendt med", at lækken kom fra regeringen, Forsvarsministeriet eller forsvaret.
- Var det Søren Gade, der var lækken, var svaret lodret løgn, siger Frank Aaen.
Enhedslisten forsvarsordfører vil derfor have at vide, hvem der vidste hvad - og hvornår - om Jørn Olesens forklaring. Eller hvorfor FE-chefen i givet fald aldrig fortalte det videre.
SF's medlem af Folketingets forsvarsudvalg, Jonas Dahl, undrer sig over, at Jørn Olesen først fortæller det nu, når forsvaret dengang mente, at lækagen bragte de danske soldaters liv i fare.
- Det er påfaldende, at FE's chef først fremkommer med den oplysning så mange år efter, og først da han bliver afhørt af politiet. I min optik burde han selvfølgelig have videregivet den oplysning straks, og man kan da kun frygte, at han gjorde det, men at der blev lagt låg på sagen, siger Jonas Dahl.
Hverken Jørgen Olesen, der gik på pension i 2008, eller Søren Gade har hidtil ønsket at kommentere oplysningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde