Socialminister Benedikte Kiær (K) melder hus forbi, når Dansk Folkeparti anklager hende for at fremme islamiseringen ved at deltage i den traditionelle ramadanmiddag, som holdes på Christiansborg.
Bag middagsarrangementet, som afslutter muslimernes årlige fastemåned, står avisen Zaman Scandinavia og SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic.
- Der er så mange andre lande og demokratier, hvor, når man bliver inviteret til en højtidelighed, at man så takker ja. Det har de for eksempel gjort i USA i rigtig mange år, og jeg ser ikke noget problem i den her sag, siger socialministeren.
I USA fejrede præsident Barack Obama da også - vanen tro - tidligere på måneden i Det Hvide Hus "iftar", der er det måltid, som muslimer spiser efter solnedgang under ramadanen.
Alligevel har ikke alene Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, selv takket nej til en invitation til middagen. Ifølge formanden for Folketingets socialudvalg, Martin Henriksen (DF), sender socialministerens deltagelse "et uheldigt signal". Martin Henriksen anbefaler derfor, at socialministeren i stedet sender afbud til middagen om aftenen den 6. september i Snapstinget på Christiansborg.
Men Benedikte Kiær afviser, at hun med sin deltagelse er med til at "fremme accepten af islamiseringen af samfundet".
- Man kan sige, at Martin Henriksen og jeg er enige om mange ting. Men lige i denne sag er vi ikke enige, siger socialministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker