Der er ikke umiddelbart noget til hinder for, at ansatte får en kortfattet besked per sms om, at de er fyret.
Det fastslår beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Selv om en kortfattet besked kan blive opfattet som mildest talt noget upersonligt, så henviser beskæftigelsesministeren til, at en afskedigelse "som udgangspunkt" har retsvirkning, uanset hvordan den kommunikeres.
Da det imidlertid er arbejdsgiverens ansvar at bevise, at det rent faktisk er foregået, vil der ofte være en form for dokumentation. Derfor sikrer arbejdsgiveren sig almindeligvis en slags kvittering fra lønmodtageren ved for eksempel at sende et anbefalet brev.
- Specifikt med hensyn til anvendelse af sms til at meddele en afskedigelse vil det normalt ikke umiddelbart kunne bevises, at meddelelsen er kommet frem, og det vil derfor kunne blive et problem for arbejdsgiver at effektuere opsigelsen, hvis lønmodtageren afviser at have modtaget den, skriver Inger Støjberg.
- Hvorledes domstolene vil anskue en opsigelse pr. sms i en konkret sag, kan der imidlertid ikke siges noget generelt om, da det helt vil afhænge af omstændighederne i det enkelte tilfælde, skriver beskæftigelsesministeren.
Senest har Socialdemokraterne krævet et forbud mod sms-fyringer - hvis det altså er lovligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker