Skatteminister Peter Christensen (V) afviser, at der er behov for flere toldere ved de danske grænser.
- Vi er nu gået fra omkring 150 toldere til at have omkring 250. Jeg mener ikke, at der er behov for flere for at have en robust stikprøvekontrol, siger Peter Christensen.
Dermed er der lagt op til et sammenstød mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der går til valg på at udbygge grænseaftalen, så der ansættes endnu flere toldere, og de får udvidede beføjelser.
Spørgsmål: Så hvis Dansk Folkeparti kommer og beder om flere toldere, så vender du tommelen ned?
- Nu går der et år, inden at aftalen er implementeret. Så lad os nu se, om ikke den opnormering, der er kommet, er tilstrækkelig til at have en solid stikprøvekontrol. Det er min klare opfattelse.
Spørgsmål: Der er ikke nogen mangler, som du ser det?
- Nej, det mener jeg ikke. Med den aftale, der er lavet, vil der være mulighed for at være til stede med stikprøver ved de største overgange døgnet rundt. Og det er tilstrækkeligt.
Ønsket om at udbygge grænseaftalen og ansætte flere toldere er en del af Dansk Folkepartis valggrundlag.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker