Minister: EL's klimaplan er luftkasteller og ønsketænkning
Det skal være langt billigere at køre med bus og tog, mens nye benzin- og dieselbiler skal forbydes inden for få år, fremgår det af klimaplan fra Enhedslisten. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Enhedslisten udskriver dækningsløse checks med sin klimaplan, mener energi- og klimaminister.
Hvor skal pengene komme fra?
Sådan spørger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), efter at Enhedslisten onsdag har fremlagt partiets forslag til en plan for klimaet.
- Hvis jeg bare havde en skuffe med penge, eller at jeg kunne plukke dem på træerne, så var der masser af forslag i Enhedslistens klimaudspil, der ville være gode at gennemføre, siger Lars Christian Lilleholt.
- Men jeg må også tage hensyn til, at der er en økonomi, der skal hænge sammen. Enhedslisten udskriver dækningsløse checks.
Planen indeholder 78 konkrete tiltag inden for transport, energi, produktion og landbrug.
Enhedslisten foreslår at give op til 100.000 kroner i tilskud til de borgere, der vælger at købe en elbil.
- Idéen er da god, hvis man bare lige havde 100.000 kroner, man kan bruge på elbiler, siger Lars Christian Lilleholt.
- Enhedslistens plan bærer præg af en masse uigennemførlige luftkasteller, siger han.
Enhedslisten foreslår også, at afgiften på diesel hæves fra 2020 med 69 øre per liter svarende til 22 procent, og at afgiften på benzin hæves med 69 øre per liter svarende til 15 procent.
Den del af udspillet mener Lars Christian Lilleholt rammer socialt skævt.
- Det er de fattigste, der kommer til at betale for Enhedslisten udspil. Det at hæve literprisen på benzin vil være at sende regningen videre til de svageste familier, som har et kørselsbehov, siger han.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde