Det er for dårligt, at Danmark ikke lever op til EU-reglerne om ligestilling.
Sådan lyder det samstemmende fra Socialdemokraterne og regeringspartiet Konservative, der forlanger omgående handling fra ligestillingsminister Inger Støjberg (V) for at undgå en "pinlig" retssag ved EF-Domstolen.
- Vi skal selvfølgelig leve op til de regler, vi selv har været med til at vedtage. Nu står vi med et akut problem, hvor vi risikerer en retssag ved EF-Domstolen. Derfor må ministeren gøre noget, siger De Konservatives EU- og ligestillingsordfører, Helle Sjelle.
EU-Kommissionen har sendt en sidste advarsel til den danske regering om at ændre Ligebehandlingsnævnets rolle og beføjelser. Hvis der ikke sker noget venter en sag ved EF-Domstolen.
Socialdemokraterne slutter op om EU's kritik og vil kalde Inger Støjberg i samråd om sagen.
- Jeg er nødt til at tage det her op med regeringen én gang til. Vi har påråbt os at være så gode til ligestilling i så mange år. Men det her viser jo tydeligt, at det ikke passer, siger ligestillingsordfører Julie Rademacher (S).
Socialdemokraterne vil have en særlig ombudsmand med ansvar for at overvåge og evaluere ligestillingen på en række områder.
Samtidig vil partiet have genåbnet det uafhængige Videnscenter for Ligestilling, som VK-regeringen lukkede ned i 2002.
Hos Dansk Folkeparti har EU-parlamentariker Morten Messerschmidt kun hovedrysten tilovers for EU's kritik.
- Danmark er et af de allerbedste lande, når det gælder ligestilling. Kommissæren bør stikke piben ind og kigge mod øst- og sydeuropa, hvor der er langt større problemer, siger Messerschmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker