Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) har haft Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i røret i denne uge.
Det skyldes, at store nedskæringer på danske bidrag til Nato-projekter er kommet på tale i spareforhandlinger, som skal føre til besparelser på tre milliarder kroner i det danske militær.
Nato er kraftigt imod de danske forslag om at spare over en halv milliard kroner på tre Nato-projekter. I onsdags sagde Nato-talsmand James Appathurai i Politiken, at Danmark risikerer at give et "helt forkert signal".
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech fortæller til Ritzau, at hun har talt med den tidligere danske statsminister Fogh efter et forsvarsministermøde i sidste uge.
Hun vil ikke komme nærmere ind på indholdet af samtalen og de igangværende forhandlinger i Danmark, men skriver i en e-mail:
- Forligskredsen kigger naturligvis også på Nato-projekter for at sikre sig, at vi også her får mest muligt for pengene.
Den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, mener, at Nato-projekterne er det mindste problem i spareforhandlingerne, som fortsætter på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker