Skatteminister Peter Christensen kritiserer onsdag i skarpe vendinger EU-Kommissionen for ikke at have sendt et bebudet brev om den danske grænsekontrol.
Men nu viser det sig, at hans ministerium allerede tirsdag aften modtog det brev, som Peter Christensen altså efterlyser.
Det bekræfter ministeriet overfor Ritzau.
Sent tirsdag aften sagde ministeren ellers til DR Nyheder, at kommissionen "nu indrømmer, at den ikke har sendt sådan et brev".
Den oplysning bestrides også af EU-Kommissionen, der i en mail til Ritzau skriver, at brevet om den famøse danske grænsekontrol "blev sendt sent i går eftermiddags til den danske repræsentation i Bruxelles".
Skatteminister Peter Christensen opfordrede onsdag EU-Kommissionen til at lægge sag an mod Danmark, hvis dens skepsis overfor de danske planer om grænsekontrol fortsætter.
- Så må det komme frem, hvor det helt konkret er, kommissionen mener, vi bryder reglerne, siger skatteminister Peter Christensen til DR.
I sidste uge aflagde kommissionen besøg på to danske grænseovergange for at få et indtryk af kontrollen.
Men kommissionen føler sig langt fra fuldt informeret om planerne, og derfor skrev kommissionen mandag i en pressemeddelelse, at man "allerede har sent et brev til de danske myndigheder" for at få flere svar.
Det har onsdag ikke været muligt at få et svar fra EU-Kommissionen på, hvorfor man mandag skrev, at brevet var sendt, når det først blev sendt tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde