Integrationsministeriet løb fra et klart løfte, som daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) gav i 2006 om unge statsløse.
Rikke Hvilshøj lovede dengang, at regeringen overholdt den gældende FN-konvention, der sikrer ret til statsborgerskab for unge statsløse, hvis de er født i Danmark.
Men Integrationsministeriet fortsatte frem til begyndelsen af 2010 med at give ulovligt afslag på dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark.
Det står dermed klart, at det løfte om korrekt sagsbehandling, som Hvilshøj giver i et brev i 2006, ikke havde hold i virkeligheden, skriver Information.
- Den nugældende mulighed for erhvervelse af dansk indfødsret ? når konventionens betingelser er opfyldt, findes derfor at være fuldt ud tilstrækkelig, skrev ministeren i brevet til Institut for Menneskerettigheder efter kritik af, at de statsløses rettigheder ikke fremgår af loven.
Ifølge Informations oplysninger har Integrationsministeriet både før og navnlig efter Hvilshøjs brev givet afslag, selv om ansøgerne har opfyldt konventionens betingelser.
Blandt oppositionens medlemmer i Folketingets Indfødsretsudvalg vækker oplysningen om Hvilshøjs garanti tilbage i 2006 harme, og der lyder skarp kritik fra Enhedslisten, De Radikale og SF.
Rikke Hvilshøj har ikke ønsket at kommentere brevet fra 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde