Transportminister Hans Christian Schmidt (V) hasteindkalder nu bestyrelsen bag Femern A/S, der står bag projektet om en bro til Tyskland over Femern Bælt.
Det oplyser transportministerens særlige rådgiver til Ritzau.
Mødet finder sted mandag eftermiddag, og det er indkaldt, efter at flere kilder tæt på projektet til Morgenavisen Jyllands-Posten har sagt, at broprisen er steget med godt 7,5 milliarder kroner, siden Danmark og Tyskland i 2008 aftalte at etablere en fast forbindelse.
Det svarer til en prisstigning på 22 procent.
På mødet skal bestyrelsen redegøre for økonomien i projektet over for ministeren, der dagen efter mødes med forligspartierne bag projektet.
Femern A/S' administrerende direktør, Leo Larsen, understreger dog, at det overordnede anlægsskøn holder sig inden for intervallet på 33 milliarder kroner for en bro og 41 milliarder kroner for en tunnel i 2008-priser.
- De foreløbige beregninger viser, at en tunnel er blevet billigere og en bro er blevet dyrere end hidtil antaget. Projektet kan stadig gennemføres inden for det hidtidige anlægsskøn, men de detaljerede beregninger er endnu ikke bragt til ende, og vi har endnu ikke truffet noget valg om det foretrukne projekt, siger han i en pressemeddelelse.
Valget afhænger ifølge Leo Larsen af den samlede vurdering af økonomi, teknik, sejladssikkerhed og miljø.
Flere eksperter vurderer, at Femern-forbindelsen kan ende som en tunnel.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde