Minister i mindretal stemmer selv for hurtigere rockerpakke
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA),Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V),Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), da den nye VLAK-regering mandag blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads. Foto: Polfoto/Pedersen Rune Aarestrup
Polfoto/Pedersen Rune Aarestrup
Egentlig stod Søren Pape til at komme i mindretal om en ny rocker- og bandepakke, men han stemmer selv for.
Den nye justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), stod til at komme i mindretal på sin første arbejdsdag i folketingssalen.
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF vil pålægge regeringen at indkalde til nye forhandlinger om en rocker- og bandepakke.
Men ministeren stemmer for forslaget om at indkalde til drøftelser, når han skal møde i salen tirsdag.
- Vi stemmer for den tekst, for man kan ikke have to holdninger til det her, medmindre man er helt afmarcheret, så vil alle bekæmpe rockerbanderne.
- Jeg er glad for, at den første sag, jeg skal have i salen, er en, hvor dele af oppositionen fremlægger regeringens politik, så kan en minister ikke ønske sig mere, Søren Pape Poulsen.
Han lover derfor, at han vil indkalde parterne til drøftelser inden jul med henblik på at få fremlægge en ny rocker- og bandepakke efter jul.
- Vi kan ikke gøre det hurtigere end inden jul, om tre uger er Folketinget ikke længere sat. Så er der juleferie, det er vel ret godt, at vi kan have drøftelser inden for jul og en fremlæggelse efter.
- Det er ret hurtigt efter to dage i stolen, synes jeg egentlig, siger Søren Pape Poulsen.
Rocker- og bandepakken skal indeholde en begrænsning af prøveløsladelser, udvisning af udenlandske bandemedlemmer og yderligere redskaber til bekæmpelse af rockerborge og kriminalitet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker