Minister ind i sag og lukning af Naturstyrelsen
Udsigten til en lukning af Miljøcenter Storstrøm på havnen i Nykøbing og dermed et farvel til formentlig en meget stor del af de 45 arbejdspladser får nu folketingsmedlem for Venstre og tidligere fødevareminister Henrik Høegh til at reagere:
- Jeg beder om at få miljøminister Ida Auken i samråd for at få en nærmere redegørelse om baggrunden for denne meget alvorlige beslutning. Det virker helt uforståeligt, lyder det fra Henrik Høegh.
- Så vidt jeg erindrer, gik denne regering blandt andet til valg på at ville styrke landdistrikter og udkantsområder i Danmark. Man har oven i købet udnævnt en særlig minister på området. Alligevel kommer der så en beslutning som denne, der i ekstrem grad går ud på at centralisere opgaverne og jobbene i København, siger Henrik Høegh, som medgiver, at det i nogle situationer kan være påkrævet at spare - og at samle funktioner.
Samrådet med ministeren om Naturstyrelsens nye organisering forventes først at kunne finde sted om nogle uger.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde